For at komme i behandling, skal du henvises af din praktiserende læge. Herefter skal du selv kontakte klinikken mhp at booke en tid. Klinikken har overenskomst med sygesikringen som giver mulighed for behandlingsforløb på 10 konsultationer. Under visse omstændigheder kan behandlingsforløbet forlænges.
Behandlingen er gratis (betalt via skatten).
Der kan forekomme ventetid på behandlingen. I ventetiden er det stadig din praktiserende læge eller en anden behandlende læge, der har ansvaret for din behandling. Hvis du i ventetiden skulle finde et andet behandlingstilbud, vil vi bede dig give os besked herom. Aktuel ventetid kan ses på sundhed.dk
Som en del af udredningen anbefales det, at du får taget blodprøver og hjertekardiogram og gennemgang af din fysiske tilstand hos din egen læge før du kommer til første samtale.
Ved ændring eller afbud til en
samtale, bedes du rette henvendelse til klinikken i god tid. Dette
gøres via telefon.
Udebliver du fra en tid, uden at melde afbud, vil du som
hovedregel blive afsluttet fra behandlingen. Hvis du har flere afbud, vil du
som hovedregel blive afsluttet fra behandlingen.
Når du er i et forløb tilbyder vi videokonsultation efter aftale. Dette foregår via “Min Læge” app.